Sorg- og kriseplan

Sorg- og kriseplan

Indholdsfortegnelse

 

Indledning
Arbejdet med unge i sorg og i krise
Ved alvorlig ulykke på CSV Sydfyn
Pludselig eller forventet dødsfald
Når en ung mister en forælder/søskende
Ved alvorlig sygdom/død blandt personalet
Forældres skilsmisse
Omsorgsregler for personalet
Ledelse- og kollegial krisevejledning i forbindelse med vold og trusler
Procedure ved anmeldelse af ulykker eller registrering af nærved-ulykker, vold og trusler
 

Bilag:

Definition på sorg  

Definition på krise

Udkast til brev til hjemmet

Udkast til brev til hjemmet ved behov for debriefing

 
Indledning

Nærværende plan for sorg og krise afspejler CSV Sydfyns lokale forhold, holdninger og erfaringer. Den er godkendt i vores MED-Udvalg og bestyrelse.

 

 
Arbejdet med unge i sorg og i krise

I vores daglige arbejde på CSV-Sydfyn lægger vi stor vægt på, at vores kontakt til de unge bygger på gensidig tillid, respekt og personligt kendskab. Det er vores opfattelse, at jo bedre vores daglige og løbende kontakt til de unge er, jo lettere vil det også være for os at støtte og hjælpe de unge igennem deres kriser. En meget stor del af vores arbejde med de unges sorger og kriser ligger derfor allerede i vores hverdag.

Men det er også vigtigt for os at sætte os ind i og forstå, hvordan sorg og kriser opfattes i vores og andres kulturer, hvordan indgår de i vores daglige liv og hvilken betydning de har for os. Det fører for vidt her at komme med bud på disse spørgsmål – det vigtige er, at fastslå, det betydningsfulde i at forholde sig til dem.

 

For at arbejdet med de unges sorger og kriser kan forløbe vel, er det også vigtigt, at de ansatte forholder sig til sig selv og hinanden. CSV-Sydfyn har derfor naturligvis også et sæt omsorgsregler for personalets arbejde med kriser.

 
Ved alvorlig ulykke på CSV Sydfyn

 

- Kontakt 112, få assistance fra ambulance/politi.

- Kontakt ledelsen på CSV-Sydfyn og her aftales hvem der kontakter forældrene.

- Ved dødsfald kontakter politiet forældrene

 

Umiddelbart efter:

- Personalegruppen samles så vidt muligt

- Leder, eller kontakt/- lærer/pædagog får facts på det skete – kontakter familien!

- Kontakt kommunen – pædagogisk konsulent eller sagsbehandler fra anbringende kommune (alt står i den unges sagsmappe eller i Acadre)

- Kontakt psykolog eller Falck for krisehjælp til personalet

- Kontakt fagforeningen for hjælp i forhold til evt. pressedækning og juridiske forhold m.m.

- Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samarbejdspartnere osv.

- Afklare hvordan; samle de unge til besked om ulykken, brev til forældre og andre osv.

- Afklare af hvem; leder, andet personale efter vurdering

 
 
Pludselig eller forventet dødsfald:

Personale eller en ung

- Så vidt muligt samles hele personalegruppen

- Leder, eller kontaktlærer-/ pædagog tager kontakt til familien, får facts på det skete

- Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samarbejdspartnere osv.

- Sende kort og/eller blomster

- Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samarbejdspartnere osv.

- Afklare hvordan; samle de unge til snak, brev til forældre og andre osv.

- Afklare af hvem; leder, personale, familien – efter vurdering

 

- Personalet/kontaktlæreren/leder/afdelingsleder fastholder kontakten til familien og holder sig løbende informeret om situationen, telefonisk eller personligt efter vurdering.

- Sende kort, tegninger og/eller blomster

 
 Når en ung mister en forælder/søskende

 

I perioden op til forventet dødsfald:

- CSV Sydfyn/kontaktlæreren/- pædagogen tager kontakt til hjemmet under sygdomsforløbet

- Holder sig løbende informeret om situationen, telefonisk eller personligt efter vurdering

 

 
Efter forventet og pludseligt dødsfald:

Umiddelbart efter:

- Så vidt muligt samles hele personalegruppen

- Leder, eller kontaktlærer tager kontakt til familien, får facts på det skete

- Sende kort (udkast se bilag) og/eller blomster

- Afklare hvem, der skal orienteres; de unge, forældre, personale, skolen, bestyrelsen, samarbejdspartnere osv.

- Afklare hvordan; samle de unge til snak, brev til forældre og andre osv.

- Afklare af hvem; leder, personale, familien – efter vurdering

 

 

Ceremonien:

- Taler med familien om deres ønsker omkring institutionens måde at mindes afdøde på

- Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra de unge osv.

 

 

Begravelse/bisættelse:

- Personalet deltager i et efter situationen passende omfang

- Medbringer – eller sender – blomster og kort

- Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt

 

 

Modtagelse af elev efter dødsfaldet:

- Læs om unges sorgreaktioner og om sorgbearbejdelse

- Kontakt professionelle for råd og vejledning, sorggrupper m.m.

 

 

Opfølgning, markering i tiden efter:

- Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering

- Vores medfølelse udtrykkes på hjemmesiden el. lign.

- Eventuelt besøge gravstedet

 

 

 
Ved alvorlig sygdom/død blandt personalet

 

Umiddelbart efter:

- Ved dødsfald samles så vidt muligt hele personalegruppen

- Leder tager kontakt til familien, får facts på det skete (OBS! Se personalekartoteket s. for nærmeste kontaktpersoner!)

- Sende kort og/eller blomster

- Afklare hvem, der efterfølgende skal orienteres; de unge, de unges forældre, bestyrelsen, samarbejdspartnere osv.

- Afklare hvem der er ansvarlig for at samle de unge til en samtale og evt. sende brev til forældre og andre osv.

- Afklare af hvem; leder, personale, familien – efter vurdering

 

Ceremonien:

- Taler med familien om deres ønsker omkring CSV Sydfyns måde at mindes på

- Vi viser vores respekt ved fx at tænde lys, billede af afdøde, blomster, breve fra de unge osv.

 

Begravelse/bisættelse:

- Vi, personalet, deltager i et efter situationen passende omfang

- Medbringer – eller sender – blomster og kort

- Ændre mødetid for personalet efter behov, hvis nødvendigt

 

Opfølgning, markering i tiden efter:

- Den videre kontakt til familien fastholdes i et vist omfang - efter vurdering

- Vores medfølelse udtrykkes på hjemmesiden el. lign.

 

 
Forældres skilsmisse

Oplysninger om forældrenes skilsmisse kan komme fra forældrene, den unge eller andre. Kommer oplysningerne udefra, skærpes opmærksomheden på den unge med henblik på oplysninger eller signaler. Kommer oplysningen fra enten forældrene eller den unge selv, skal der hurtigst muligt findes tid til en samtale (eventuelt et møde), hvor helst begge forældre deltager. Kan dette ikke lade sig gøre, må vi så vidt muligt tale med forældrene hver for sig. Det er vigtigt, at vi fastholder kontakten til begge forældre og ikke ”tager parti”.

 

Vigtige oplysninger fra forældrene til os er blandt andet:

  •  Den unges bopæl i weekenderne
  •  Planer med hensyn til forældremyndighed
  •  Aftaler om samkvem

 

Fornemmer vi, at forældrene ikke kan tale sammen om den unge – trods fælles forældremyndighed eller andre indgåede aftaler – må vi være opmærksomme på, at begge forældre modtager relevante oplysninger om deres barn.

 

Daglige, små beskeder gives til den forældre, der har omsorgen for den unge de pågældende dage. Ved ensidig forældremyndighed må vi respektere forældremyndighedsindehaverens ønsker med hensyn til kontakt til den anden forælder. Bliver der på et tidspunkt nye afgørelser omkring forældremyndighed, eller ændres samkvemsaftaler, skal CSV-Sydfyn have oplysningerne fra den ene eller begge forældre.

 

Kontakten til den unge

Der skal være en øget observation på den unge efter oplysningerne om skilsmisse. Vær opmærksom på den unges behov for at tale om skilsmissen. Giv den unge lov til at være ked af det – vis forståelse for sorgen! Vær opmærksom på, at der er forskellige sorgreaktioner.

Giv den unge mulighed for at tegne og fortælle om, hvad der rører sig i den unge. Undgå at presse den unge til at fortælle, men vær nærværende hav tid til at lytte når den unge har behov for at fortælle.

 

Støt den unge i at formidle oplysningen videre til andre på CSV-Sydfyn, der har været gennem det samme, så den unge oplever, at det ikke er alene i sin situation.

 

Vis forståelse for at den unge kan have øget behov for nærkontakt til en voksen.

 

 

 
Omsorgsregler for personalet – pas godt på dig selv  

God egenomsorg er en forudsætning for, at man kan give god hjælp og støtte næste gang en ung eller en voksen i vores nærhed oplever sorg eller krise. Nogle vigtige punkter for egenomsorg er:

 

  • Skaf kendskab til reaktioner, som kan opleves af voksne eller hjælpere, som kommer i kontakt med sorg og krise.
  • Forvent at du vil reagere følelsesmæssigt, hvis du støtter unge i sorg og krise. Sædvanligvis dæmpes disse normale reaktioner i løbet af dagene og ugerne, som følger.
  • Benyt en god ven eller kollega til at tale med om de belastende oplevelser, du udsættes for.
  • Husk, at du ikke kan bære den unges sorg, men at du kan hjælpe og støtte den unge til at udtrykke sorgen.
  • Vær varsom med at påtage dig for meget på én gang…
  • Hav nogen at dele ansvaret med, nogen du kan søge råd hos.
  • Tag kontakt med fagpersoner, hvis det er en hændelse, som har rystet både dig og andre, for eksempel en personalegruppe. Det er hensigtsmæssigt at gennemføre et møde, hvor I i detaljer kan få gennemarbejdet indtryk og reaktioner (et psykologisk debriefingsmøde).
  • Husk, at for at være til hjælp for den unge, må man tage godt vare på sig selv!

 

(Citeret fra ”Sorg hos børn – en håndbog for voksne” af Atle Dyregrov, Dansk Psykologisk forlag)

 

 
Ledelse- og kollegial krisevejledning i forbindelse med vold og trusler

 

Trin 1. - Her og nu 

 

Her og nu

Nærmeste kollega (den kollega der først ser eller hører om episoden) sørger for, at den skadelidte kollega kommer væk fra skadestedet/ væk fra den bruger der har forvoldt skaden og til et roligt lokale.

Læge?

Der vurderes om der er behov for omgående læge- hjælp/skadestu­e.

Den første støtte

Kollegaen sørger for, at den skadelidtes ”Krisekollega” bliver tilkaldt. Indtil denne kommer, er det kollegaens opgave at trøste og lytte.

Krisekollegaen

Ledelsen sørger for at krisekollegaen frigøres til at tage sig af skadelidte.  Har den skadesvoldte brug for lægehjælp tager kollegaen med. Ellers er det i første omgang ”Krisekollegaens” opgave at hjælpe den skadesvoldte igennem chokfasen.

Trøste, holde om, lytte og sørge for den skadesvold­te får sat ord på episoden.

 

Stil spørgsmål som:

  • Hvad skete der? (Måske skal episoden fortælles flere gange)
  • Hvordan har du det?
  • Hvad tænker du på lige nu?

NB!

Det er i denne fase absolut forbudt at spørge:

Hvad kunne du have gjort anderledes? ” eller stille andre spørgsmål der kan skabe skyldfølelse.

 

Det er vigtigt at den skadelidte får talt episoden grun­digt igennem, og får sat ord på sine følelser. Derved er der senere lettere at bearbejde det skete.

Om nødvendigt sørger ”Krisekollegaen” for at den skadelidte bliver kørt hjem og vurdere om han/h­un skal blive der indtil der kom­mer andre i hjem­met

Psykologhjælp

Der vurderes om der er behov for akut psyko­log hjælp.

Det kan også være en god ide´ at aftale man ringer sammen om aftenen.

Orientering til

ledelsen

Ledelsen orienteres hurtigst muligt efter episoden er sket. Denne undersøger om der evt. er brug for vikar støtte til gruppen. Eventuelt er andre kollegaer i gruppen psykisk påvirket af episoden og har brug for at tale det igennem.

Ledelsen vurderer i samarbejde med den skadelidte om der skal ske politianmeldelse.

Det er ledelsens opgave at orientere arbejdsmiljørepræsentanten (som gør hvad?). Er ledelsen ikke til stede kontaktes arbejdsmiljørepræsentanten direkte.

Brugerne

Vær opmærksom på, at episoden ligeledes påvirker de tilstedeværende brugerne, og disse kan have behov for at blive beroliget eller på anden måde have øget opmærksomhed. Eventuelt kan det være nødvendigt at hjemmet/bostedet bliver orienteret om at brugeren er påvirket af det skete.

                                                        

 

Trin 2 - Senere på dagen

 

Få afsluttet dagen

Når brugerne er kørt hjem, tales der om episoden i gruppen eller i den gruppe af personaler der var involveret i / vidner til episoden. Samtalen holdes uanset om skadelidte er til stede eller ej. Få sat ord på følelserne. Undgå at træffe beslutninger om nye pædagogiske foranstaltninger.

 

 

Trin 3. - 1-2 dage senere

 

Krisekollegaen

Sikre sig at den skadelidte er kommet sig efter episoden og ikke har fysiske/psykiske mén. Der kan evt. være behov for en ny samtale om episoden. Der vurderes igen på evt. behov for psykolog bistand.

I gruppen:

På møde i gruppen drøftes episoden endnu engang.

 

Først spørges ind til skadelidte:

  • Fortæl igen hvad der skete!
  • Hvordan har du det nu?
  • Hvad gik galt?
  • Hvordan har du det med den pågældende bruger? (ved vold fra bruger)

 

Dernæst drøfter hele gruppepersonalet episoden ud fra en fagligsynsvinkel:

 

  • Hvordan undgår vi noget lignende sker igen?
  • Skal der tages særlige hensyn til den ska­delidte i en periode?

Skadesanmeldelse

Tilskadekomstrapport (intern/ekstern) udfyldes af den skadelidte - med hjælp fra kollega/ krisekolle­ga/arbejdsmiljørepræsentant. Kopi medbringes i gruppen, hvor hændelsen drøftes på kommende gruppemøde. På bagsiden beskrives, hvilken foran­staltninger, der træffes for at forebygge gentagelser.

 

 

Trin 4. - Senest 1 måned efter

 

AMO - gruppen:

Arbejdsmiljørepræsentant og leder gennemgår tilskade­komstrapporten. Tjekker, om hændelsen er blevet ordentligt behandlet i grup­pen og vurderer, om de foreslåede foranstaltninger er tilstrækkelige. Supplerer evt. Med yderlige forebyg­gende foranstaltninger.

 

 

Trin 5. - 1- 2 måneder efter episoden

 

Ledelsen

Såfremt sikkerhedsgruppen har foreslået yderlige forebyggende foranstaltninger, sikrer nærmeste leder at disse bliver drøftet i gruppen.

 

 

 

Procedure ved anmeldelse af ulykker eller registrering af nærved-ulykker, vold og trusler:

 

  • Kontakt AMR til vurdering af om noget er en nærved-ulykke (anmeldelsen lægges i Acadre)
  • AMR orienteres om at der er blevet foretaget en arbejdsskadeanmeldelse
  •  http://intranet.svendborg.dk
  • arbejdsmiljø og trivsel
  • ulykker
  • skemaer og blanketter
  • vælg !!
  • udfyld og print i 4 eksemplarer

 

 

Send (evt. kontoret) 1 eksemplar til forsikring og risikostyring, att. René Sundstrøm/Birgit Kildelund – (Mailadresser ?????????). , , 1 eksemplar til arbejdsmiljørepræsentanten (AMO) samt 1 eksemplar til personlig sagsmappe (kontoret) og naturligvis 1 eksemplar til skadelidte selv.

 

 

Bilag:

 

Definition på sorg

"Reaktion på tab af en nærtstående person, oftest ved dennes døb, tab af kontakt, fx skilsmisse mv. Hvor man tidligere mente at sorg var identisk med en kortere depression, har nyerer psykologisk undersøgelser vist, at sorg bør opfattes som en proces, et ”sorgarbejde”, som den sørgende skal igennem. Den første reaktion på tabet af en nærtstående er panik, hvilket ikke kun er psykologisk, men også giver psykosomatiske udslag, der ligner ekstreme stressreaktioner som frygt, hjertebanken, søvnløshed, spisevægring, rastløshed m.m. Til forskel fra depressionen er sorg ikke en vedvarende nedtrykthed, men en smertefuld længsel. Længslen og rastløsheden kan føre til en eftersøgning af den mistede og en ”genfindelse”. Sorgens faser er i høj grad kulturbestemt, og gennemlevelsen kan følge et mønster som oftest består af 1. erkendelse af tabet, 2. forløsning af følelser, 3. udvikling af nye handlemuligheder og 4. en genoplevelse af følelserne i en mere realistisk form; en egentlig gennemlevelse kan ofte kun ske via terapeutisk støtte, i sorggrupper hvor ligestillede støtter hinanden i sorgarbejdet. ”

(Pædagogisk psykologisk opslagsbog, Esben og Jesper Jerlang)

”Stærk, ubehagelig følelse af savn på grund af objektstab, dvs. tab af person som man er emotionelt nært knyttet til. ”  (Psykologisk-pædagogisk ordbog).

 

Definition på krise

Kriser kan opstå som truende, angstskabende, ofte pludselige ændringer i livssituationen, hvor de hidtidige erfaringer ikke umiddelbart er tilstrækkelige til at kunne mestre den opståede situation eller oplevelse, fx nærtståendes sygdom eller død, ulykke, naturkatastrofe mv. En krise kan medføre angst, og kan medføre en psykoselignende reaktion, der oftest klinger af i løbet af en kortere tidsperiode”… (Pædagogisk psykologisk opslagsbog, Esben og Jesper Jerlang)

”Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation, hvor tidligere erfaringer og handlemåder er utilstrækkelige til at forstå og psykisk beherske den aktuelle situation; fremkaldt af en eller flere af følgende faktorer: voldsomme begivenheder, fysiske eller psykiske tab, fx brand, naturkatastrofe, krig, død, skilsmisse mv.… ” (Psykologisk-pædagogisk ordbog).

 

 

Udkast til brev til hjemmet - ved forældres/børns/personales dødsfald:

 

Svendborg, dato, år

 

 

Kære familie til …..:

 

 CSV-Sydfyn har vi i dag fået den sørgelige meddelelse, at xxx er død. Det skete i går, (dag, dato) på grund af …………...

 

Vi har snakket med de unge om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover.

 

 

Udkast til brev til hjemmet ved behov for debriefing- Ved dødsfald på CSV-Sydfyn:

 

Vi vil gerne se jer forældre til et møde om dødsfaldet her på CSV i morgen aften kl. 19, hvor også vores psykolog vil deltage. Vi håber meget, at I kan deltage trods det korte varsel.

 

Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Unge reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. For eksempel vil nogle ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle græder meget, er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig, og andre igen får for eksempel ondt i maven eller i hovedet.

 

Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til de unges signaler. I er som altid velkommen til en snak med personalet om jeres barns reaktioner.

 

Vi vil meget gerne have en tilbagemelding i forhold til jeres deltagelse.

 

Med venlig hilsen

 

Personalet på CSV-Sydfyn