Amalie i praktik på CSV

Foto af Amalie der har været i praktik på CSV
Amalie der har været i praktik på CSV

Amalie i praktik på CSV

Amalie har gået på specialskole de sidste år af folkeskolen, og kom derfra på specialefterskole, der er en efterskole for unge med særlige undervisningsbehov. Efter efterskolen har hun i en lang periode på 3 år, ikke gået i skole og hun har aldrig haft et arbejde. Amalie lider nemlig af angst.

Hendes UU-vejleder og uddannelsesrådgiver præsenterer hende for muligheden for at afprøve en periode på 2 uger i praktik på CSV. Amalie siger ja tak, og vil gerne være på Virksomhed & Butikslinjen. Amalie er en meget kreativ ung kvinde, der nyder at arbejde med blandt andet diamont art og perleplader. Hun nyder også at klippe i tekstiler, male og meget andet kreativt. Derfor faldt valget på Virksomhed & butik, da man på denne linje kan udfolde sine kreative evner.

Forud for praktikken på CSV havde Amalie brug for at få trænet bustransporten frem og tilbage fra skolen. Hun var nervøs for denne aktivitet, så Vejleder fra CSV og Amalie går derfor i gang med denne træning, og tager bussen frem og tilbage sammen nogle gange. Nu er Amalie bedre klædt på til transporten. Selvom det stadig er svært.

Amalie har nu været i praktik på CSV Sydfyn i 2 uger, og hun udtaler at hun slet ikke er i tvivl om, hvor hun gerne vil gå i skole, og hvilken linje hun ønsker at følge. Hun har nu fundet en uddannelse, som hun mener er den rette for hende. Og hun har fundet det indhold i uddannelsen, som hun syntes er motiverende for at komme i skole.

Vi krydser nu fingre for at CSV kan få lov at tilbyde Amalie det som hun ønsker sig, og kan give hende en helt særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse på CSV Sydfyn, de kommende 3 år.