start på hovedindhold

Mød Lauritz

Lauritz er 16 år, går på stu og drømmer om at arbejde som tømrer

""

Vi har bedt Lauritz svare på fem spørgsmål om stu

Hvad er det bedste ved at gå på stu?
Det bedste ved at gå på stu er den frihed, der er ved at jeg skal kan sammensætte min skema. 
Det giver mere frihed. 

Hvordan ser en typisk skoledag ud for dig på stu?
Jeg står op ved seks-tiden og møder i skolen kl. 8:00. Her er jeg sammen med mine venner indtil skolen starter på 08:30. Vi starter med at sige godmorgen og mødes på vores stamhold. Når klokken bliver 9:00 går vi ud på de timer vi har valgt, indtil vi spiser frokost kl. 11:30. Vi har en halv times spisepause, hvor jeg er sammen med mine venner. Den sidste del af skoledagen begynder kl. 12:00, hvor vi har nye timer. 

Hvilke aktiviteter eller fag kan du godt lide?
Jeg kan bedst lide Håndværk og design, hvor vi arbejder i værkstedet på skolen. Her er jeg i gang med at bygge en lænestol ud af paller. En idé jeg selv har fået fra Nymarkskolen, hvor vi byggede møbler af genbrugstræ. 

Er du i praktik?
Ja, jeg er i praktik som tømrer. Lige nu arbejder vi på at fikse taget på Tved Skole. Så går jeg sammen med tømreren og hans svend. Det er rigtig godt og de lærer mig mange ting.

Hvad drømmer du om at lave efter din stu?
Jeg vil gerne uddanne mig til tømrer når jeg er færdig med min stu. Så jeg skal videre på Tec (på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier, red.) når jeg er færdig.