start på hovedindhold

Mød Natja

Natja er 22 år. Hun går på stu og drømmer om at arbejde i en børnehave

Vi har bedt Natja svare på fire spørgsmål om stu

Hvad er det bedste ved at gå på stu?
Det bedste ved at gå på stu er fagene, Studierådet og vennerne. Jeg synes allerbedst om Studierådet, hvor vi mødes og taler om de ting vi gerne vil lave om. Lærerne lytter på, hvad vi siger og laver tit om på tingene efter vi har snakket med dem.

Hvordan ser en typisk skoledag ud for dig på stu?
Jeg starter med at spise morgenmed i Café Tryk, og kl. 8:30 begynder skoledagen med stamholdstid. Her gennemgår vi dagen skema og kigger på ting, der er sket eller nogen fortæller noget, de har oplevet. 
Efter stamholdstid går vi ud til vores aktiviteter. Om tirsdagen går jeg til Studieråd og er her indtil frokostpausen kl. 11:30. Kl. 12:00 starter anden aktivitet. Om tirsdagen har jeg undervisning i 'Lær dig selv at kende'. Når jeg er færdig med det, kl. 13:30, slutter skoledagen.

Hvilke aktiviteter eller fag kan du godt lide?
Jeg kan rigtig godt lide når vi er ude af huset, på tur sammen med klassen. Nogen gange går vi over i byen eller ned på havnen. 

Er du i praktik nu?
Ja, jeg er i praktik i en børnehave lige nu. Når jeg er i praktik leger jeg med børnene. Vi klipper, bygger, leger udenfor og jeg hjælper dem, hvis de græder. Jeg er rigtig glad for at være der. Alle er rigtig søde ved mig.

Hvad drømmer du om at lave efter din stu?
Jeg vil rigtig gerne arbejde i en børnehave, måske fortsætte videre i den børnehave, hvor jeg er i praktik. Det er skolens praktikteam, der har hjulpet mig med at finde den praktikplads.