
Dit skema på stu
Dit skema bliver lavet i samarbejde med dig og bygger på dine mål, ønsker og behov
Skema med udgangspunkt i dine mål
Inden opstart på din stu laver vi dit skema sammen med dig. Skemaet tager højde for dine mål, ønsker og behov. Du har mulighed for løbende at drøfte justeringer af dit skema.
Skemaer for elever med behov for genkendelighed
Nogle elever har behov for høj grad af genkendelighed og faste rammer. Her er skemaet stabilt og uden løbende forandringer, så hverdagen er tryg og forudsigelig. Samtidig er der mulighed for at inddrage aktiviteter, hvis eleven har lyst og overskud til det.
Skemaet peger frem mod tiden efter stu
På stu arbejder vi med at omsætte de langsigtede mål til en hverdag, der peger frem mod job, uddannelse, beskæftigelse og et aktivt voksenliv. Skemaet er et vigtigt redskab i den proces og justeres, så det hele tiden understøtter din udvikling.




