Hverdagen på Bykollegiet
På Bykollegiet er du en del af et fællesskab med aktiviteter, fællesspisning og træning i at bo mere selvstændigt
Fællesskab og aktiviteter
På Bykollegiet kan du være med til aktiviteter sammen med andre unge. Aktiviteterne tager udgangspunkt i det, I på kollegiet interesserer jer for.
Nogle aktiviteter foregår sammen med andre på kollegiet, mens andre tager udgangspunkt i dine egne interesser og mål. En vigtig del af hverdagen er nemlig at lære at bruge de fritidsmuligheder, der findes i lokalområdet.
Du kan blandt andet deltage i:
- træning i motionscenter
- UFL-klub
- biografture
- filmaftener
- udflugter
- badminton
Du har indflydelse på hverdagen
På Bykollegiet bor du sammen med andre unge. Derfor er det vigtigt med fælles regler. Én gang om måneden holder vi husmøde, hvor du og de andre beboere kan sætte punkter på dagsordenen.
På husmødet taler vi blandt andet om madplaner, aktiviteter, forslag til forbedringer og hverdagen på kollegiet. Vi lægger vægt på, at jeres idéer og input bliver taget alvorligt og omsat til handling, når det er muligt.




