Vores værdier
Læs om de værdier, der præger undervisningen på CSV Sydfyn, og hvordan vi støtter den enkelte elev i læring, udvikling og trivsel
Vores værdier
Et anerkendende syn på udvikling
Vi har i vores tilgang til eleverne fokus på at se muligheder og potentialer frem for begrænsninger. I undervisningen tager vi altid udgangspunkt i det enkelte menneske og i det, der giver mening i hverdagen.
Vi arbejder i et miljø præget af åbenhed, hvor der er plads til dialog, refleksion og nye perspektiver. Vores medarbejdere møder elever og kursister med respekt og en anerkendende tilgang, hvor der bliver lyttet og taget hensyn til den enkeltes behov og ønsker.
Det kan vi mærke skaber et trygt og udviklende rum, hvor den enkelte får de bedste forudsætninger for at lære, udvikle sig og nå sine mål.
Faglighed, udvikling og kvalitet
Hos CSV Sydfyn er vi omkring 30 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for vores elever og kursister.
Vi udvikler løbende vores praksis, så vi kan styrke trivsel, læring og livskvalitet. Målet er, at den enkelte får mulighed for at udvikle sig, få mere selvtillid og blive en aktiv del af samfundet.
Samarbejde om den bedste løsning
Vi lægger vægt på at skabe helhed i vores indsats. Derfor samarbejder vi tæt med blandt andet jobcenter, UU Sydfyn og socialafdelingen.
Samarbejdet er vigtigt for, at vi kan finde de løsninger, der bedst støtter den enkelte.



