Mikey

Mikey

“2 Wiener og 3 stjerneskud” lyder det fra restauranten - yes brummer Mikey med...

“2 Wiener og 3 stjerneskud” lyder det fra restauranten - yes brummer Mikey med sit vanlige skæve smil og går i gang. Vi er på restaurant Ærø i Svendborg på en varm sommerdag hvor køkkenet nærmest koger, der er travlt, men stadig en venlig og god atmosfære, her er ingen hysteriske kokke der råber og skriger, men guidende og velmenende kolleger.

Mikey har en lang og bevægende historie bag sig startende, da han allerede som 5 årig fik sin første psykologiske undersøgelse - gået gennem mange forskellige skoleforløb på Skt. Mikaels skole, Juulgården, Banen, Gl Nyby heldagsskole, Sydfyns Fri Fagskole hvor han fik det første år af sin STU hvorefter han fortsatte på CSV.

Mikey flyttede ind på CSV’s kollegie samtidig med skolestarten - der var meget der skulle læres når man pludselig skulle tage ansvar for mange ting, der tidligere blot var en selvfølge.
Mikey er ordblind og det er der ikke så meget at gøre ved, siger Mikey, til gengæld bruger han sin telefon når han er i tvivl om alt fra madopskrifter til hvordan man producerer sabler i Japan.

Mikey er ikke den store tilhænger af almindelig klasseundervisning og trives da også bedst på værkstedet hvor han fabrikerer sjove maskiner eller i Cafe Tryk hvor han kan få lov til kokkerere.

I foråret 2017 deltog Mikey i et Køkken/kantinekursus hvor han efterfølgende kom i praktik hos Johans Landkøkken i 3 uger og det gik rigtig godt.
I slutningen af august 2017 påbegyndte han en ny praktik på Restaurant Ærø som endte i juni 2018 hvorefter han blev ansat i køkkenet på fuld tid. Ingen tvivl om at Mikey har fundet sin rette hylde, drevet af lyst til jobbet og drømmen om at blive selvforsørgende, to gode motivationsfaktorer, som sammen med en rummelig og forstående arbejdsplads gav ham lov til at udvikle sig i takt med at udfordringerne blev større.
Mikey flytter i egen lejlighed 1 august – end of story so far..

Bent Damgaard Nielsen, jobkonsulent