Becky og REMA 1000

Becky og REMA 1000

Man fornemmer det med det samme man træder ind af døren hos REMA1000 på Mølmarksvej – den gode atmosfære og de smilende medarbejdere.

En af de smilende medarbejdere er Becky, der er i praktik som en del af hendes STU-uddannelse.

 

”Jeg er glad for at være her” fortæller Becky med smil i både øjne og stemme. ”Jeg glæder mig til at møde hver dag og klarer mine opgaver og jeg går altid glad hjem”. 

Beckys arbejdsopgaver er meget forskellige, hun fylder varer op, trimmer hylder, rydder emballage væk og hjælper kunderne.

 

Edo, der er butikschef i REMA1000, har igennem flere år taget imod CSVs elever og budt dem indenfor i praktik. ”Jeg synes det er vigtigt, at de unge får mulighed for at få afprøvet dem selv i forhold til arbejdsmarkedet men også i forhold til deres personlige udvikling, mange af dem har mange nederlag med i rygsækken. Det gør mig både glad og stolt når vi kan se at den unge udvikler sig i en positiv retning."