• Her er du:
  • Job og erhverv
Print

Job og erhverv

Job og erhverv er jobtræningscenter for elever på CSV Sydfyns 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Her kan de unge opleve, hvordan det er at være på en arbejdsplads, de kan få opøvet deres kompetencer og blive trænet i at være i job.

Målet er at hjælpe og støtte de unge i at få opfyldt deres drøm om et job på det almindelige arbejdsmarked – og dermed højne deres livskvalitet.

Vi holder til i Jernbanegade 10 i Svendborg. Her har vi værksted samt Svendborg Cykeludlejning, som vi driver i samarbejde med Sydfyns Turistbureau.

18 i fleksjob og 11 i skånejob
Job og erhverv hed tidligere CSV Erhverv og blev oprettet i 2005 og har i de første 5½ år sluset 18 unge ud til fleksjob og 11 unge ud til skånejob på det almindelige arbejdsmarked. Langt de fleste af de unge har formået at fastholde deres job trods den stigende arbejdsløshed.