Print

Konference om talblindhed/dyskalkuli

Med 210 deltagere fra hele landet holdt CSV Sydfyn torsdag den 3. juni 2010 konference om talblindhed/dyskalkuli på Hotel Nyborg Strand.

Konferencen markerede afslutningen på et udviklingsprojekt, der med støtte fra Undervisningsministeriet og med deltagelse af førende eksperter på området har forsøgt at afdække talblindhed/dyskalkuli.

Konferencen vekslede mellem faglige indlæg og personlige indlæg fra nogle af de 85 børn, unge og voksne, der har medvirket i projektet som testpersoner, som har medvirket i projektet.

De faglige indlæg blev holdt af nogle af de eksperter, der har medvirket i projektet, samt af den skandinaviske ekspert i talproblemer, Olav Lunde fra Norge. Professor Niels Egelund rundede dagen af.

Hæfte med anbefalinger og beretninger
Til konferencen blev der udarbejdet et hæfte med projektets anbefalinger, synspunkter og foreløbige konklusioner. Det indeholder desuden ni beretninger om, hvordan det er at leve med store talproblemer.

Hæftet består af to selvstændige dele - Talblind/dyskalkuli og Talskæbner - der ligger som pdf-filer. Hæftet kan også rekvireres i CSV Sydfyns FVU- og Ordblindeafdeling, Kongegade 5, 5800 Nyborg – tlf. 6223 4957.

Program og powerpoints på www.dyskalkuli.dk
Se konferencens program og powerpoints fra konferencens oplægsholdere på projektets hjemmeside www.dyskalkuli.dk